Sådan bliver trampolinen fødselsdagsfestens midtpunkt

At lave en vellykket fødselsdagsfest drejer sig ikke bare om at børnene har en sjov dag sammen. En god fødselsdagsfest er også et værdifuldt minde for både barnet og forældrene. Som forælder tænker man sikkert tilbage på sin egen fødselsdag med kære minder om evige solskinsdage og ingen bekymringer. Denne følelse vil man jo selvfølgelig gerne videregive til sine egne børn. En af de absolut mest effektive måder, at give ungerne en uforglemmelig fødselsdagsfest er med den altid populære trampolin i baghaven. Men vidste du, at du faktisk kan bruge trampolinen til mere end blot at hoppe i?

Fyld trampolinen med balloner i alle regnbuens farver

Hvis din trampolin har et beskyttende net omkring sig, så vil det være en sjov og anderledes idé at fylde en masse farvede balloner ind i den. Dette vil absolut ramme plet hos alle fødselsdagsfestens deltagere, der jo netop kan gå amok med balloner, der sprænger til højre og venstre. Det skal dog siges, at denne idé er bedst, hvis man går ind én ad gangen. Samtidigt er den måske ikke den mest hensigtsmæssige festleg til de allermindste, idet de jo nemt bliver forskrækkede over ukendte lyde.

Dekorer din trampolin med konfetti og serpentiner

Til gengæld vil denne festidé passe perfekt til de helt små deltagere. Prøv f.eks. at fylde din trampolin med serpentiner og konfetti. Dette er ikke blot en festlig og farverig måde, at give vaskeægte fødselsdagsstemning på; det er også en sikker måde for de mindste at gå på udforskning i farverne og hopperiet på. Et godt tip vil være også at komme serpentinerne på ydersiden af trampolinen, da det virkelig giver et ekstra farvepift til fødselsdagsfesten.

Trampolin med vandpistoler – en sikker vinder

Sidst men ikke mindst kan du tilføje lidt action til trampolin hopperiet med denne sommerleg. Forsyn dine gæster med vandpistoler, eller bed dem om at medbringe en af slagsen med hjemmefra. En god leg kunne f.eks. være, at man beder fødselsdagsbarnet om at stå i midten af trampolinen, og at man derefter udpeger en håndfuld venner til at omringe trampolinen med vandpistoler i hånden, og derefter give den gas. Det vil herefter så være fødselsdagsbarnets opgave at forsøge at undgå at blive våd. Denne leg virker bedst, hvis denne aktivitet er inddelt i korte sessioner på omtrent 15-30 sekunder. Efter den indledende skydning er overstået, er det tid til at bytte plads, og så er det eller i gang igen. Børnene vil elske denne simple leg, og vil uden tvivl være med til at gøre fødselsdagsfesten uforglemmelig for hele bundtet. Du skal selvfølgelig blot huske at minde festdeltagerne om at tage badetøj med.

 

 

super-admin